PEP

PEP-behandling


Du kan blive tilbudt behandling med PEP, hvis du har været udsat for en reel risiko for at være blevet smittet med hiv. PEP (Post Exposure Profylakse) er fire ugers behandling med hiv-medicin og en PEP-behandling kan reducere din risiko for at blive smittet med hiv.


Behandlingen skal som hovedregel sættes i gang inden for 24 timer efter risiko, men kan tilbydes op til 72 timer efter risiko. Jo tidligere efter risiko du tager PEP, jo bedre vil det virke.


Sådan gør du

Hvis du har eller tror du har været udsat for hiv-smitte, kan du kontakte et hospital, der kan tilbyde en PEP-behandling. Du skal ringe til hovednummeret (medmindre andet er anført på listen nedenfor) og bede om at tale med den vagthavende læge på infektionsmedicinsk afdeling.


Det er lægens afgørelse, hvorvidt du vil blive tilbudt en PEP-behandling.


Hvis du har spørgsmål i forhold til PEP, kan du også ringe til os på telefon 9191 0707
Vi besvarer telefonerne mandag og tirsdag 14 og 20 onsdag, torsdag og fredag 17 - 20, samt weekender og helligdage mellem kl. 10 og kl. 13.


Hospitaler med udlevering af PEP


Hovedstadsregionen
Hvidovre Hospital, tlf. 3862 3862
Rigshospitalet. tlf. 3545 3545
Herlev Hospital, tlf. 3868 3868
Hillerød Sygehus, Nordsjællands Hospital, tlf. 4829 4829


Bornholm
Bornholms Hospital, tlf. 3867 0000 (Akutmodtagelsen)


Region Sjælland
Roskilde, Sjællands Universitetshospital, tlf. 4632 3200


Region Nordjylland
Aalborg Universitetshospital, tlf. 9766 0000


Region Midtjylland
Aarhus Universitetshospital, Skejby, tlf. 7845 0000


Region Syddanmark
Odense Universitetshospital, tlf. 6611 3333
Esbjerg, Sydvestjysk Sygehus. Man skal visiteres via egen læge eller lægevagten (7011 0707) og PEP udleveres på FAM (Fælles Akut Modtagelse)